Hudforyngende behandling – Opstramning af huden med IPL laser

Her kan du læse om hvordan vi fjerner karsprængning.

Giv dig selv en opstramning af huden med IPL laser ved hjælp af vores hudforyngende behandling

Ønsker du at opnå et mere et ungdommeligt udseende, så kan vi hjælpe dig med opstramning af huden med vores hudforyngende behandling hvor vi benytter os af IPL laser.

Med IPL laser behandling kan du få:

Huden forandrer sig med alderen

De fleste mennesker, vil gerne bevare et friskt og ungt udseende hele livet igennem. Det er dog ikke så nemt, idet huden forandres med alderen.

Når huden igennem længere tid har været udsat for sollys, udvikles der alderstegn som pigmentforandringer, rynker, slap hud, udvidede porer og sprængte blodkar.

IPL laser kan forbedre hudens struktur

Man kan ikke bremse hudens naturlige ældningsproces, men med IPL (laser), kan man forbedre hudens struktur og udseende markant. Virkningen er dokumenteret ved kliniske forsøg. Collagen dannelsen øges med i gennemsnit 92 %, 2 til 3 dage efter behandlingen i forhold til hudens normale produktionshastighed af collagen. Denne produktion holder sig højere end normalt og falder løbende over de næste 2 til 6 måneder, indtil produktionen når normalniveauet igen.

Solen nedbryder kollagen i huden

Tidens tand – og især solens stråler – er medvirkende til hudens aldring. Dette skyldes nedbrydning af kollagen og elastin, som medfører løs eller slap hud samt brunlig og/eller rødlig misfarvning af huden.

Behandling af ansigt, hals og bryst m.m.

IPL er en alsidig behandling, der kan forbedre en række af de ovennævnte forandringer i ansigtet, på hænderne, halsen og brystet. IPL kan bruges til at afhjælpe såvel rød solskade som brune pigmentforandringer. Derudover stimulerer IPL-laser produktionen af kollagen og elastin, hvilket kan hjælpe med at reducere fine linjer og mindske forstørrede porer.

Sådan virker IPL

IPL står for Intens pulserende lys og er en teknologi, som via lysenergibølger går ned i huden og absorberes i ujævne farver såsom pigment eller hæmoglobinet i røde karsprængninger. Når lysbølgen sendes ned og rammer det farvede element, udvikler energien sig til varme (ca. 70 grader) som ødelægger og fjerner elementet (blodkarrene eller pigmentpletterne). Herved kan man fjerne pigmentmisfarvninger.

IPL-behandling kan også bruges til foryngelse af huden, såkaldt foto-hudforyngelse, hvor der anvendes en meget kort lyspulslængde, sådan at lyset fra IPL laseren, som trænger ned i læderhuden (dermis), fremkalder en let og kontrolleret inflammation. Dette for at påvirke produktionen af vækstfaktorer, der igen stimulerer hudens bindevævsceller til at øge produktionen af kollagen, elastin og glucosaminoglycaner, som alt sammen øger hudens struktur og spændstighed.

Lyset fra IPL laseren kan trænge igennem alle niveauer af huden uden at skade overfladen, så hudoverfladen efterlades intakt. Ældre og solskadet hud mister kollagen og bliver kreppet og mindre elastisk. Med IPL-behandling gendannes hudens ungdommelige elasticitet på en enkel og effektiv måde.

Dog er det vigtigt at understrege at hudforyngelsesbehanding med IPL laser ikke garantere samme resultat for alle, og skal derfor ses individuelt med varierende resultater fra person til person.

Kombinationsbehandling

IPL er en effektiv behandling som bruges til hudforyngelse og til at fjerne rødme i ansigtet. IPL kan benyttes til behandling af huden i ansigtet, på halsen og på brystpartiet. I mange tilfælde kan en kombination med IPL og andre behandlinger, som f.eks. Kemisk peeling, forbedre resultatet af IPL laser behandlingen yderligere.

Selve behandlingen med IPL laser

Processen starter med en konsultation hos Kosmetisk Klinik Tenna Plesner, for at sikre, at IPL laser behandlingen vil være gavnlig for dig, og vi planlægger et behandlingsforløb, der sikrer dig det bedste resultat. Vi optager journal på dig inden behandlingerne kan finde sted. Ved din første konsultation tager vi fotos så vi senere kan se resultaterne af behandlingen med IPL laser.
Ved konsultationen får du mundtlig information om behandlingen og du vil også få udleveret skriftligt materiale herom, som du skal læse igennem.

Du skal bære beskyttelsesbriller under behandlingen, for at beskytte dine øjne imod lyset fra IPL laseren. På behandlingsdagen bliver din hud påført en ultralydsgele. IPL-håndstykket holdes tæt på huden og flyttes rundt under behandlingen. Det intense pulserede lys udsendes ved tryk på en knap.

De fleste mennesker beskriver følelsen som en lokaliseret varme eller som at blive ramt af en elastik. Behandlingslængden afhænger af størrelsen på området, men det varer typisk 15-20 minutter. Umiddelbart efter behandlingen kan din hud være rød og hævet fra et par timer til et par dage. Hvis du har brug for at lindre ubehaget, kan en kolde omslag hjælpe. Du kan påføre fugtighedscreme, solcreme og makeup umiddelbart efter behandlingen.

Resultat

I løbet af de følgende 1- 2 uger vil du mærke en lettere afskalning af huden.

Efter IPL-behandlingen kan din hud vil være mere lysfølsom end normalt i op til 4 uger efter din behandling. Derfor er det vigtigt at du beskytter din hud med solcreme (SPF 30-45) for at undgå yderligere skader på huden, end de kontrollerede skader IPL laseren har påført den.

Ellipse Nordlys for bedste behandling

Hos Kosmetisk Klinik Tenna Plesner benytter vi Ellipse Nordlys maskinen, som er den bedste, sikreste og mest effektive IPL maskine på markedet. Behandlingerne bliver kun udført af specialuddannet personale, så du får den bedst rådgivning og de mest effektive behamdlinger og dermed også det bedste resultat.

Vigtig information

Hvis din hud er solbrun af solarium, solbadning eller selvbruner, kan der opstå pigmentforandringer eller forbrændinger af huden ved IPL-laser laser behandlingen. Derfor må du ikke være solbrændt eller have selvbruner på når du får foretaget dine behandlinger.

Klinikken anbefaler

Ved behandling for hudforyngelse:

4-6 IPL laser-behandlinger med ca. 4-6 ugers intervaller anbefales til kollagen-nydannelse og hudforyngelse. Videnskabelige undersøgelser har vist, at den hudforyngelse man opnår, efter en serie IPL-behandlinger, holder i op til 5 år. Efter din første behandling vil du kunne se en forandring i din hud, men det endelige resultat af din behandling vil først være synligt efter din sidste behandling i forløbet.

Ved behandling for pigmentpletter:

Typisk vil et behandlingsforløb af pigmentpletter med IPL kræve 2- 4 behandlinger med 4-6 ugers mellemrum. Efter din første behandling vil du kunne se en forandring i din hud, men det endelige resultat af din behandling vil først være synligt efter din sidste behandling i forløbet.

Behandlingstid

30 minutter

Bedøvelse

Ikke nødvendig

Nedetid / Opheling

ingen

Resultat

1-3 måneder

Holdbarhed

Permanent

Konsultation

Gratis

Klippekort – 3 behandlinger til ujævn hudtone og solskader
Køb 3 behandlinger samlet og opnå -50 % på 3. Behandling
Klippekort og pakkeforløb er personlige og kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter
KonsultationGratis
Hele ansigtet2.000,-
Bryst2.200,-
Helt ansigt og bryst3.600,-
Helt ansigt, hals og bryst4.200,-
Kinder og næse1.600,-
Kinder1.400,-
Pande1.000,-
Næse1.000,-
Hage1.000,-
Hals1.400,-

Følg os på de sociale medier

Har du lyst til at se mere af vores arbejde? Så følg os på Facebook og Instagram.

Har du brug for at bestille tid eller kontakte os?